Underholdning

Sådan bliver du en professionel gamer

Hemmeligheden bag e-sportsholdet NiP's succes

Sundhed

”De træner aldrig – de sidder bare og drikker cola og spiller TV-spil.” Det er sådan, forældre ser på gamere. Det er både irriterende at høre på og helt forkert. Det allervigtigste for at blive en professionel gamer er, at du passer godt på dig selv. Du skal kunne koncentrere dig og være klar i hovedet – og så er det vigtigt at spise sundt og træne fysisk.

Træning

De fleste, som gamer på hobbyniveau, fokuserer kun på det sjove, når de får mulighed for at spille. De elsker at konkurrere mod andre online og nyder tiden sammen med venner. For professionelle gamere er det noget helt andet.

De tilbringer størstedelen af tiden med at træne. Og ikke bare lidt. Ligesom andre idrætsudøvere har de deres træningsskema, men i stedet for at træne på at lave hjørnespark, træner de time efter time med at sigte rigtigt. Præcis som et fodboldhold analyserer de deres modstanderes tidligere kampe, studerer spiltaktik og fokuserer på, hvordan de bevæger sig på en spillebane. Det kræver disciplin at kunne fokusere og samtidig en god fysik.

Community

Uanset om du stræber efter at blive professionel i et team eller som solospiller, er det nødvendigt, at du har gode mennesker omkring dig. E-sport er unik på den måde, at fællesskabet omkring dig ikke ligner nogen anden sport – et fællesskab, hvor alle har adgang til dit sociale netværk, hvor du kan kommunikere med hvem, du har lyst. Som professionel gamer får du meget gratis ved at interagere med dit community – andre spillere giver dig ikke kun råd, men også drivkraft til at nå dine mål.

Ved at interagere med dit community kan du også opbygge dit eget varemærke og øge din værdi ved ikke bare at være en exceptionelt god gamer, men også være influencer og inspirationskilde for andre gamere.

Konkurrence

Konkurrence er det, det handler om – det, der definerer dig – præstationer betyder alt. Sundhed, træning og community – det hele gavner dit konkurrenceinstinkt. Det, der er vigtigt for alle professionelle gamere, er at huske, at "du taber aldrig – du vinder eller lærer af dine fejl". Meget få professionelle gamere har nået toppen ad den nemme vej – de har slidt sig til den. Tak aldrig nej til officielle turneringer, heller ikke selv om præmiepengene kan synes små. Officielle kampe transmitteres ofte direkte og giver dig chancen for at vise, hvad du kan.

"Du taber aldrig – du vinder eller lærer af dine fejl."

Læs disse artikler nu