Fotografi

Feed-misundelse: Tips til at
skabe episke videoer til sociale
medier

Sådan redigerer du videoer og skaber fantastiske visuelle effekter

Det betagende og fængslende i en god video på de sociale medier kan få dig at stoppe op og blive hængende. Selvom det måske virker som en umulig opgave at få dine videoer til at skille sig ud, så behøver det langt fra at være det. Og selvom du ikke er nogen mesterlig videograf, kan du stadig skabe virale videoer, hvis blot du har lidt tålmodighed (og masser af fantasi). Her kommer en række effektive teknikker, der kan give dine optagelser den opmærksomhed, de fortjener.

En dreng på et skateboard holder en sort ramme foran en betonvæg En dreng på et skateboard holder en sort ramme foran en betonvæg

Loopvideo

Sådan gør du: Start med at optage den video, du vil køre i loop i din film. Nem version: film dit motiv, når det bevæger sig over skærmen og enten forsvinder bag et objekt eller ud af billedet. Lidt sværere (men det er indsatsen værd) version: optag en scene, der kan skabe et uendeligt loop ved siden af et skjult objekt. Brug derefter Adobe After Effects til at skjule objektet og skabe et uendeligt loop ved at sammensætte et lag i et lag, som vokser og vokser. Gentag fremgangsmåden, indtil du har en del af dit klip, der looper perfekt.

Sådan lykkes det: Hvis du har en baggrund, der ikke bevæger eller ændrer sig, kan du skabe et mere troværdigt loop.

En mand står mod en farverig mur og læser en bog En mand står mod en farverig mur og læser en bog

Stop motion

Sådan gør du: Tag billeder på samme afstand fra dit motiv i en halvcirkel eller cirkel. Når du har indfanget de magiske øjeblikke, uploader du dem til Adobe After Effects som en billedsekvens og bruger derefter Warp Stabilizer. Hvis du vil bruge en stop motion-effekt på et bevægeligt motiv, skal du gentage fremgangsmåden ovenfor, mens dit motiv bevæger sig i lige store afstande, mens du selv filmer fra det samme sted. Som altid bliver dit slutresultat endnu bedre, hvis du investerer tid i at optage de perfekte skud.

Sådan lykkes det: Tag flere billeder for at få en mere jævn, mere realistisk animation. Tag dine billeder op på næste niveau ved at bruge snor og kridt til at markere den præcise afstand fra motivet hver gang.

Prikker, en stjerne, en cirkel, en firkant og et hjerte mod en baggrund med grøn bevoksning Prikker, en stjerne, en cirkel, en firkant og et hjerte mod en baggrund med grøn bevoksning
AR Doodle
Tegn i 3D, og skab kreationer, der følger dit ansigt eller dine omgivelser.

Specialeffekter

Sådan gør du: Det er masser af måder til at skabe imponerende indhold, fra prismer og sjove linser til at downloade særlige apps til formålet. Så giv den bare gas. AR Doodle-funktionen på Galaxy Note10 giver dig mulighed for at bruge S Pen til at skabe personlige videoer med virtuelle tegninger, effekter og animationer, der bliver på samme sted, når du bevæger kameraet.

Sådan lykkes det: Øvelse gør mester. Så bliv ved med at øve dig. Videografer, der skaber rigtig godt indhold, filmer den samme scene igen og igen for at få den perfekte optagelse – og det bør du også gøre. Prøv også at filme i den den gyldne time for at skabe en lækker effekt, der er 100 % naturlig.

Tre kvinder, der vifter med armene med byens skyline i baggrunden Tre kvinder, der vifter med armene med byens skyline i baggrunden
En kvinde med vandet i baggrunden på en strandpromenade. Hun er i færd med at kaste blomster op i luften En kvinde med vandet i baggrunden på en strandpromenade. Hun er i færd med at kaste blomster op i luften

Baglæns

Sådan gør du: Tænk på en sjov scene med et element af bevægelse – noget, der vil se godt ud, hvis det blev afspillet baglæns. Film dit klip med Slow-mo-funktionen på din Galaxy-enhed, og vælg derefter funktionen til at afspille baglæns. Dramatiske scener såsom at kaste noget op i luften, ser godt ud i slow motion – så prøv også at lege med den idé.

Sådan lykkes det: Bevar konsekvent bestemte elementer fra scenen og inkludér masser af bevægelige genstande såsom væske, køretøjer eller som i vores tilfælde, blomster.

En kvinde står foran en døråbning og holder i en blafrende hvid kjole En kvinde står foran en døråbning og holder i en blafrende hvid kjole

Super Slow-mo

Sådan gør du: Gå efter at filme scener, der er fulde af bevægelse og vis noget unikt – en aktivitet, der vil skabe et interessant klip, når farten på hele optagelsen sættes ned. Når din scene er klar, optager du handlingen ved hjælp af Super Slow-mo-funktionen.

Sådan lykkes det: Lyssætning er NØGLEN til slow motion, så sørg for, at lyset i videoen er perfekt. De episke resultater får du ved at filme udenfor i naturligt sollys, hvor du undgår den flimrende effekt, som kunstigt lys ofte skaber.

En kvinde står mod en væg, hun er midt i et hop, og billedet viser hende hængende i luften En kvinde står mod en væg, hun er midt i et hop, og billedet viser hende hængende i luften

Smarte redigeringer

Sådan gør du: Optag flere klip med bevægelse, og udskift et element ad gangen. Bliv ved med at optage, og lås kameraets eksponeringsværdi og fokus, så lyssætningen er den samme – det giver troværdige resultater. Når du er færdig med at filme, bruger du en avanceret redigeringsapp som Adobe Premiere Rush til at klippe din optagelse på samme sted i hver bevægelse, korrigerer farven på dem og sætter dem sammen side ved side for at skabe en regelmæssig bevægelse. Gentag efter behov for at få flere forvandlinger med i din scene.

Sådan lykkes det: Hurtige bevægelser fungerer ofte bedre og får redigeringen til at se mere troværdig ud.

Er du klar til at skabe
lækre, viralværdige videoer?

Dit indhold er kun et teknisk tilvalg fra viral status, uanset om du vælger at fange dine øjeblikke med Super Slow-mo eller tilføje dit eget unikke aftryk med AR Doodle.

Læs disse artikler nu