Sådan skaber du et professionelt selvportræt med telefonen i fem enkle trin
Let måde at tage et godt portræt på
I en tid, hvor vi uploader flere en 100 millioner billeder til Instagram hver dag, er det åbenlyst, at mange af os er fortrolige med at tage spontane billeder af os selv. Men når det gælder om at forbedre dit eget personlige brand, vil dit yndlingsbillede fra ferien ikke rigtig fungere.
Hvis du vil tage et godt billede til din e-mailsignatur, din personlige portefølje eller LinkedIn-profil, har det forreste kamera på tidens bedste telefoner en styrke, der bør tages med i overvejelserne. Med et par enkle tips og tricks kan du let skabe et fantastisk selvportræt med din telefon.
Trin et: Forstå forskellen mellem en selfie og et portræt
Portrætter er uvurderlige til at vise kompetence og skabe omtale. Uanset om du vil fange arbejdsgiverens opmærksomhed eller bruge et personligt strejf til at hjælpe med at sælge din hobby, så kan et elegant billede hjælpe med at støtte alle former for karrieremål. Selvom afslappede selfies er sjove, så kan de have en negativ effekt i et professionelt miljø. Fotos, der er taget i dårlig belysning, er dårligt beskårede eller gruppebilleder skaber ikke det bedste førstehåndsindtryk. Selvportrætter vokser i popularitet, og de er langt fra stive og seriøse – der findes subtile måder at formidle personlighed på, samtidig med at du holder billedet professionelt.
Trin to: Skab det rette miljø
En af de vigtigste faktorer for at tage et professionelt selvportræt er at beslutte dig for, hvilket budskab du vil formidle. Hvis du for eksempel arbejder i en kreativ branche, kan du overveje et mere animeret ansigtsudtryk, hvor du griner, smiler eller noget derimellem, da det bedre kan afspejle karakteren af dit arbejde. En mere alvorlig eller analytisk rolle kan på den anden side drage fordel af et mere eftertænksomt udtryk. Udover dit ansigtsudtryk bør baggrunden også bidrage til dit overordnede budskab. Det er en god tommelfingerregel at tage et selvportræt foran en lys, enkel baggrund, men hvis du arbejder i felten, hvor du som regel er udenfor, skal du måske ændre miljøet til at være udendørs. Uanset hvilken baggrund du vælger, vil Samsung Photo Editor få din bedste side frem.
Trin tre: Forbered dig på fotograferingen
Inden du tager billedet, skal du tænke over den tone, som du gerne vil formidle i dit selvportræt. Når det kommer til beklædning, er enkle farver bedst, da mønstre og tryk kan distrahere eller forælde dit foto. Nuancer som blå, grøn og lilla er universelt smigrende, og du kan altid vække mere interesse med forskellige teksturer eller et unikt smykke. Igen bør din æstetik stemme overens med det budskab, du vil formidle. En, der arbejder med salg, vil måske have en uniform, men en grafisk designer kan overveje at tage noget mere afslappet på. Du kan naturligvis tilpasse disse regler, da det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas, og at dit tøj passer dig godt. Hav dine briller på på billedet, hvis det er typisk for dig.
Trin fire: Varm op og eksperimenter med vinkler og filtre
Giv dig selv tid til at varme op og bevæge dig. At tage dit professionelle selvportræt med kameraet i timer-tilstand er en god måde at blive mere fortrolig med at blive fotograferet. Selvom du blot har brug for ét billede, skal du sørge for at tage mange fotos i forskellige stillinger og ansigtsudtryk – du ved aldrig, hvilket billede bliver det bedste. At skabe vinkler med din krop kan også gøre, at billedet føles mere naturligt end at stå med armene ned langs siden. Prøv at vride kroppen og placer skulderen geometrisk. Det virker måske ikke til at være en vigtigt del af et portræt, man skuldrene kan slå tonen an for et billede, da de er den bredeste del af dig. Hvis du ved en fejl fanger mere af dig selv, end du havde tænkt dig, kan du altid beskære billedet senere. Du kan endda eksperimentere med filtrene på dit kamera, da du kan lægge unik belysning eller effekter, så dit billede virkeligt skiller sig ud.
Trin fem: Hav styr på det grundlæggende i redigering
Når dit fotoshoot er ovre, er det tid til at vælge det bedste billede og redigere det, så det ser fint og professionelt ud. Samsung-enheder såsom Galaxy Note20 kommer med forinstalleret Gallery-billedredigering, hvilket gør, at du kan tilpasse dem efter dine ønsker på et øjeblik. Du skal blot åbne dit billede og trykke på kuglepens-ikonet for at redigere det. Autojustering via ikonet er den letteste måde at balancere kontrast, mætning og lysstyrke. Hvis du vil eksperimentere videre, kan du beskære, rotere, tilpasse tone, bruge filtre og endda tegne på dit billede med fotoredigeringsfunktionerne i S Pen – fremragende til individuel tilpasning eller til at skrive din autograf!