Fotografi

Fire tips til at tage livfulde naturbilleder med din smartphone

Indfang dine fantastiske omgivelser #WithGalaxy

Mange af os har et dybt og nært forhold til naturen. Selvom du føler dig mere hjemme i en by, er du sikkert blevet fascineret af høje bjerge, fortryllet af lyden af et fossende vandfald eller inspireret af stjernehimlens skønhed.

Naturen har været det mest populære motiv for fotografer, så længe der har eksisteret kameraer. At være udendørs eller at se på motiver i naturen kan være godt for vores følelsesmæssige velvære. At bruge tid i det fri kan også give bedre fysisk sundhed, da følelsen er med til at regulere vores hjerterytme og produktionen af stresshormoner.

Hvis du vil tage nogle fantastiske naturbilleder til dine profiler på sociale medier, kan du se vores fire bedste tips, så du kan være stolt over at dele dine billeder.

Sådan bruger du Super Steady
1

Gå efter det bedste lys

Når du fotograferer landskaber, kan du tage bedre billeder, hvis du er opmærksom på tidspunktet på dagen. At billeder tages i nøjagtigt det rette øjeblik kan gøre forskellen mellem et helt almindeligt naturbillede og et, som ser virkelig imponerende ud. Prøv at undgå for stærkt lys, som der er sidst på eftermiddagen, hvis du kan, da solskinnet kan give distraherende skygger og udviske eventuelle fine detaljer, som du måske gerne vil fremhæve. Hvis du er nødt til at tage billeder i kraftigt sollys, kan du måske vente, indtil der kommer en sky for solen, for at få et flottere billede. Det bedste tidspunkt på dagen til naturbilleder er i den ”gyldne time” efter solopgang og i timen før solnedgang. Der er sollyset blødt og drømmeagtigt, og det vil give naturbilleder af søer, skove og marker et fint skær.

2

Leg med forskellige perspektiver

Hvis du godt kan lide at eksperimentere med fotografering, er naturen et af de bedste steder at øve dig i at være kreativ. Det kan nemt blive en vane at tage alle billeder i øjenhøjde, men det kan ændre kompositionen dramatisk, hvis du tager billeder fra en anden vinkel. Det virker måske mest ”rigtigt” at tage vandrette naturbilleder, men hvis du prøver et andet format eller vender kameraet anderledes, kan det tage dine billeder til nye højder – bogstavelig talt. Høje træer, tårnende klipper og imponerende bjerge kan se majestætiske ud i lodret format. Prøv at tage billeder med en højere vinkel, hvis du fotograferer ned mod en flod eller op gennem trægrene om efteråret for at fremhæve farverne på løvet. Billeder af naturen set ovenfra er fantasiske, fordi vi næsten aldrig ser verden fra et fugleperspektiv.

Sådan bruger du Space Zoom
3

Eksperimenter med din komposition

Engang skulle man vide en masse om fototeknik og have et avanceret spejlreflekskamera for at kunne tage gode billeder af naturen, men sådan er det ikke mere. Kamerateknikken er blevet så god i smartphones, at din Samsung Galaxy er det perfekt udstyr til at tage naturbilleder med. Men selvom du ikke behøver at investere i specialudstyr for at tage superflotte billeder, kan du tage bedre billeder, hvis du ved lidt om teknik. En gylden regel er den om tredjedele. Forestil dig, at naturbilledet, som du ser det gennem linsen, er opdelt i ni lige store dele, opdelt af to lodrette og to vandrette linjer. Indram motivet med de krydsende linjer, eller placer vigtige delmotiver i et af felterne for at gøre dine naturbilleder mere dynamiske. Du har mulighed for at aktivere dette net af linjer og felter på din Samsung Galaxy, så det er nemmere at anbringe motiverne i billederne.

4

Zoom ind for at tage naturlige billeder

At tage billeder af vilde dyr er noget af det mest spændende ved naturfotografering, især hvis du indfanger et unikt øjeblik, som du ikke har kunnet planlægge. Lige meget om du tager et billede af en svanefamilie, som svømmer rundt i en sø, eller en ensom hjort i skoven, så skal du huske at give dyret plads og vise respekt ved at holde en passende afstand. Med den avancerede teknik kameraer har i dag, behøver du ikke at komme tæt på for at tage gode billeder af vilde dyr. Samsung Galaxy S20-kameraet er fyldt med innovative funktioner, en af dem er Space Zoom. Denne imponerende optiske hybridzoom kan aktiveres med to fingre, når du vil zoome ind i søgeren. Galaxy S20 ogS20 Plus kan zoome op til 30x, mens Ultra kan gå op til 100x – perfekt hvis du godt kan lide at fotografere dyr i deres naturlige omgivelser.

Er du klar til at udforske naturen og tage fantastiske billeder #WithGalaxy?

Her er alt, hvad du behøver.

Læs disse artikler nu