Sundhed

Brug en aktivitets-app for at øge
din motivation, ikke dine bekymringer

Nå dine træningsmål ved at følge op på dine fremskridt

Hvis du er et af de mange mennesker, som sætter sig træningsmål, så har du sikkert hørt, at opfølgning på din aktivitet er en god måde til at holde styr på dine fremskridt. Men når du hele tiden tjekker, hvordan det går, kan det godt være nedslående i perioder, hvor du mangler motivation.

Den gode nyhed: Der er mange måder at bruge teknikken på, så du kan ramme den perfekte balance mellem at tjekke dig selv og at være god ved sig selv. Her er nogle af dem.

Gentænk dine personlige mål

Ret blikket indad i stedet for udad for at finde ud af, hvorfor du har dine træningsmål, og hvorfor de betyder så meget for dig. Hvis du for eksempel gerne vil tabe dig, så prøv at tænke ud over de sociale standarder for kropsidealer og fokuser på, hvad der betyder mest for dig i dit liv. Det kan være alt fra at lære at elske din krop og komme af med stress til at kunne løbe med dine venner eller at lave nogle bestemte øvelser. Ved at reflektere over din dybere motivation vil du begynde at se tallene i et nyt lys, fremfor kun om du lykkes/mislykkes i at nå dine mål.

Find en træningsform, du synes godt om

Er du ikke så vild med at lave armhævninger i motionscentret eller at tvinge dig selv til at sprinte den sidste kilometer på din løbetur? Vi lader ofte forventninger definere vores træning og fokuserer på, hvad vi tænker, vi burde gøre, i stedet for hvad vi gerne vil gøre. Med det udvalg af træningsprogrammer, som findes i Samsung Health-appen, kan du blive ved med at eksperimentere, indtil du finder noget, du nyder at gøre.¹ Uanset om det er strækøvelser, kickboxing eller cykling, så kan du følge op på dine aktiviteter på din Galaxy Watch4, så du kan blive ved med at arbejde dig mod dine mål.

Spor dine fremskridt
Brug Samsung Health-appen på dit Galaxy Watch4 til automatisk at registrere din træning, eller få feedback fra en virtuel løbetræner – se hvert skridt som et fremskridt.

Undgå at sætte for høje mål ved hjælp af SMART-mål

En af de vigtigste årsager til at folk kæmper med deres mål, uanset om det er motion eller noget andet, er, at de ikke er specifikke nok.

Her kommer SMART-mål ind i billedet. SMART står for specifik, målbar, opnåelig (attainable), relevant og tidsbestemt. Denne gennemtestede metode hjælper dig med at sætte et klart mål og prioritere de skridt, du skal tage. Lad os for eksempel sige, at du gerne vil føle mere velvære. Så kan du sætte et SMART-mål for det på denne måde.

Specifik: Vælg en måde til at nå dit mål – for eksempel at træne mere eller at være mere aktiv generelt.

Målbar: Sæt tal på ved at sætte et måltal, som kan hjælpe dig med at fokusere. Det kan være at løbe 8 km om ugen.

Opnåelig: Drop det store billede og overvej realistiske måder, hvorpå du kan nå dit mål. Det kan være, at du skal sætte mindre delmål (som at løbe 1,5 km to dage om ugen) og arbejde dig op mod det overordnede mål.

Relevant: Tænk over din motivation bag dit mål. Måske vil du optræne din udholdenhed, så du kan deltage i et løb på 10 km med dine venner.

Tidsbestemt: Giv dig selv en deadline, så du kan føle dig motiveret til at gøre noget ved det. Bare husk at være realistisk og ærlig over for dig selv. Det er også vigtigt at huske, at dine mål kan ændre sig, og at det også er OK. Du kan altid justere dem.

Få hjælp fra venner og inspirer hinanden

Der er mange fordele ved at træne sammen med venner. For det første holder I hinanden motiverede og inspirerede – desuden kan en venskabelig konkurrence være en sjov afveksling i den normale motion. For at starte din egen træningsgruppe kan du bruge funktionen Sammen² i Samsung Health-appen, hvor du kan oprette holdudfordringer, hvor du og dine venner kan konkurrere med hinanden i grupper om at nå et antal skridt. Du kan endda deltage i månedlige udfordringer på globalt plan, som Samsung Health sætter, for at tage flere skridt og nå flere milepæle.

Giv dig selv fridage
(det må du godt)

Når du også skal arbejde, passe skolen og dine andre opgaver, er det urealistisk at tro, at du ikke vil blive nødt til at springe træningen over nogle dage. Derfor er det vigtigt, at du giver dig selv lov til at slå aktivitets-sporingen og beskeder fra. Hvis du ved, at du ikke kommer til at gå, træne eller endda bevæge dig ret meget (hvis du for eksempel forbereder dig på en eksamen eller føler dig sløj), kan du slukke for programmerede beskeder på dit Galaxy Watch4 for at undgå påmindelser om at gå, stå eller træne. Så kan du fokusere på det, du skal prioritere mest: dit velvære.

Vær til stede i nuet
En hviledag er en god mulighed for at fokusere på dig selv – prøv en guidet meditation¹ i Samsung Health-appen.

Planlæg også hviledage

Fridage og planlagte hviledage i din kalender kan føles som en belønning og være motiverende – næsten som at se frem til en ferie eller en stor begivenhed. Tænk på hviledage som en nødvendig del af din træning, som gør, at din krop kan komme sig efter alle dine aktiviteter. Gør dine hviledage officiel ved at blokere kalenderen på din Samsung Galaxy-enhed og sæt en påmindelse, så du kan planlægge efter det.

  • ¹Indhold fra tredjepart, som er tilgængeligt via Samsung Health, kan kræve abonnementsafgift.
  • ²Indlogning på Samsung Account og tilslutning til datanetværk (Wi-Fi eller datanetværk) er påkrævet.

Få dine egne rutiner

Brug dit Galaxy Watch4 og Samsung Health-appen til at nå dine træningsmål på en helt ny måde – og gør det sjovt og motiverende at få motion.

Læs disse historier nu