Hvad er SmartThings (Find min mobil)
Find min mobil er nu en del af SmartThings Find. SmartThings Find hjælper dig ikke bare med at finde dine Galaxy-enheder, herunder Galaxy Watch, Galaxy Buds og SmartThings-aktiverede SmartTags, nemmere, men du kan også bruge funktionen til at dele lokationer med dine kontakter og få notifikationer, når en enhed er et bestemt sted eller forlader det ved hjælp af geofencing software. Hvis en enhed bliver væk for dig - for eksempel en Samsung-mobil, -tablet eller en bærbar enhed fra Samsung - kan du aktivere Find min mobil til at spore enheden og beskytte dine data.
Hvordan fungerer SmartThings Find
Ved at bruge SmartThings Find kan du finde mobiltelefoner, tablets og bærbart udstyr (ur, høretelefoner osv.) med indregistrerede Samsung-konti.
Hvis du bruger flere enheder, kan du finde en liste over registrerede enheder og se efter på den, når du tilgår din Samsung-konto på webstedet for SmartThings Find.
SmartThings Find har forskellige funktioner, så den for eksempel kan bruges til at spore enheder, der er blevet væk, aktivere ringetoner, låse enheder, slette/tage backup af data, som kan hjælpe dig med at finde og administrere dine enheder og beskytte dine oplysninger. Hvis du har mere end én enhed, kan du også tjekke dem ved at bruge SmartThings Find på andre enheder.
Bemærk: Det er nødvendigt med et netværk (internetforbindelse som for eksempel mobildata eller Wi-Fi) for at kunne bruge funktionen.
Enheder, hvor SmartThings Find (Find min mobil) kan bruges
- Samsung-mobiltelefoner, -tablets og visse bærbare enheder fra Samsung som Galaxy Watch, Galaxy Buds osv. (SmartTags og enheder, der er kompatible med SmartTag, kan registreres med SmartThings).
Bemærk: Funktionen Find min mobil på enheden skal være aktiveret. (Enhedsindstillinger > Samsung-konto > Find min mobil).
Tak for din feedback
Besvar venligst alle spørgsmål.