Opdatér software på dit Samsung- smartwatch
Dit Samsung-smartwatch er ikke kun hjul og tandhjul – det er ledninger, processorer, datachips og software! Og ligesom med enhver anden smart-enhed skal urets software og apps opdateres med jævne mellemrum. Heldigvis kan du opdatere begge dele, ligegyldigt om du har en telefon eller ej!
Bemærk: De tilgængelige skærme og indstillinger kan variere alt efter telefon, ur og softwareversion.
Opdatér softwaren på dit ur
Når din telefon og dit ur er forbundet, kan du bruge Galaxy Wearable -appen til regelmæssigt at tjekke, om der er opdateringer. Eller hvis du oprindeligt konfigurerede uret uden en telefon, kan du anvende opdateringer fra selve uret.
Opdatér urets software med en Android-telefon
1. Sørg for, at uret er godt opladet, inden du starter opdateringen. Det kan måske ikke lade sig gøre at opdatere det, medmindre det er mindst 30 % opladet.
2. På den tilsluttede telefon skal du finde og åbne Galaxy Wearable -appen.
3. Tryk på Indstillinger for ur og tryk derefter på Opdatering af urets software. Tryk på Download og installer.
4. Mens softwareopdateringen er i gang, genstarter uret og viser en statuslinje eller en roterende animation.
Du kan også opdatere et ur direkte fra uret. Det skal stadig parres med en kompatibel Android-telefon. Du skal blot åbne Indstillinger, rulle ned til og derefter trykke på Softwareopdatering.
Tak for din feedback
Besvar venligst alle spørgsmål.