Sådan bruges urkransen på Galaxy Watch

Galaxy Watch har en roterende eller touch-urkrans. Drej urkransen med eller mod uret for at få nem adgang til urets forskellige funktioner. Se nedenstående vejledning om, hvordan du bruger urkransen på dit Galaxy Watch.

Urkransfunktioner på Galaxy Watch

Galaxy Watch Active, Galaxy Watch Active2, Galaxy Watch4 og Galaxy Watch5 har alle en touch-urkrans, som er helt digital. Du kan trykke let på og swipe rundt i kanten af skærmen med fingerspidsen for at scrolle mellem apps og skærme.

galaxy watch urkransfunktioner

Bemærk:

  • Galaxy Watch4 Classic har en fysisk urkrans, som du kan dreje med dine fingre.
  • Hvis du vil deaktivere touch-urkransen, skal du gå til Indstillinger, trykke på Generelt > Berøringspanel og deaktivere funktionen.

Du kan dreje touch-urkransen for at gå til andre skærme. Fra urskiven skal du dreje touch-urkransen mod uret for at få vist meddelelsesskærmen.

Du kan flytte felterne ved at dreje urkransen. Ved at dreje urkransen med uret fremhæver du felterne i den retning.

Bemærk:

  • Felter er genveje til apps og funktioner, som du kan tilføje som en skærm på dit ur.

Du kan øge eller reducere lydstyrken, lysstyrken osv. ved at dreje på touch-urkransen. På skærmbilledet til kontrol af lysstyrke skal du dreje urkransen med uret for at øge skærmens lysstyrke.

galaxy watch justér volume og lysstyrke på urkransen

Du kan besvare et opkald eller afvise en alarm ved at dreje touch-urkransen med uret. Drej touch-urkransen mod uret for at afvise et opkald eller sætte en alarm på slumretid.

galaxy watch svar eller afvis opkald på urkransen

Tak for din feedback